SANDHED: En søgen efter sandheden i en drøm kunne afspejle en tilsvarende søgen i det vågne liv; bed dine drømme om en nærmere forklaring.
SEKSUALITET: * Seksualitet i drømme er generelt et meget positivt symbol på vækst og udvikling. Som på det fysiske plan, hvor samlejet er en akt af kærlighed og meget ofte med et barn til følge, er det i den Indre verden et billede på at nogle sider i os er i gang med at blive integreret og at der i denne proces er en ny potentiel udviklingsmulighed: Barnet. Dog er seksualitet i den ydre verden stadig meget tabubelagt og mange socialiseres negativt med skam og skyld til følge. Disse aspekter vil drømmene også behandle.
SELVMORD: Selvmord tyder ganske vist på en selvdestruktiv tendens, men drømmen behøver ikke nødvendigvis at handler om at slå sig selv ihjel. Den kunne f.eks. fremhæve, at noget, der foregår for øjeblikket, er "selvmorderisk"; måske er du parat til at foretage afgørende ændringer i dit liv.
SENG: * En bruger vi til at hvile i. Den også bruges til nogle af livets største begivenheder: sygdom, seksualitet, fødsel og død. Så faktisk er sengen et meget komplekst symbol, som skal forstås indenfor drømmens rammer.
SKALDYR: (se DYR)
SKIB (Båd): (se TRANSPORTMIDLER)
SKORPION: (se DYR)
SKUESPILLER: Antyder en kunstig personlighed og derfor drømmeren selv som opfører sig på en kunstig måde. Spiller du for meget skuespil for at tilpasse dig andre?. Eller repræsentere denne drøm en person fra dit vågne liv som opfører sig kunstigt? (se også FILMSTJERNE)
SKYTSÅND: * Er den engel vi har lavet aftale med inden vi inkarnerede, og som følger os fra fødsel til død. Vi kan også i løbet af en inkarnation have et skiftende antal åndelige hjælpere som træder ud og ind i vores inkarnation, alt efter hvornår og hvordan vi har brug for deres hjælp. Oftest føler vi denne hjælp gennem vores intuition og andre følelser af at noget føles rigtigt eller forkert. Drømmen er det naturlige mødested for vores skytsånd og åndelige hjælpere, hvor de kan komme i kontakt med os og give os præcis vejledning i at lære os selv at kende og dermed bedre til at udføre vores opgave , bruge vores talenter og ikke mindst få gennemarbejdet den karma vi har valgt at bearbejde.
SLADDER: (se MOBNING)
SLANGE: (se DYR)
SLIK: (se BOLCHER)
SMADRE: * Det er naturligvis vigtigt at lægge mærke til, hvad det var, du smadrede, men det er under alle omstændigheder tydeligt, at du har nogle aggressive følelser, der skal ud. Eller der kunne eventuelt være noget i dine ydre omgivelser eller inden i dig selv, som det er nødvendigt for dig at ødelægge.
SNE: * Da sne er frosset vand, og vand er symbolet for følelser, er det et billede på blokeringer evt. traumer fra tidligere i livet. Det er her vigtigt at kigge på hvad der er sket i dagene op til drømmen, som kan have aktiveret billedet.
SNUBLE: En snublen i drømmen kan have vækket dig pludseligt, netop som du var faldet i søvn. Hvis du ellers snubler i en drøm, vil det nok afspejle en fejltagelse, du har begået eller er ved at begå i virkeligheden.
SOMMERFUGL: (se DYR)
SOMMERHUS: * Er et billede på hvile, fred, ro og afslapning. Så drømmer man om sommerhuset vil jeg anbefale at man kigger på sine behov for netop ferie fra dagligdagens trummerum. Er sommerhuset gammelt og udslidt er det en henvisning til at det ikke har været brugt nok undervejs og det derfor er på høje tid at tage en slapper.
SORG: * Er følelsen vi oplever/gennemlever når vi mister. Dette tab kan være mistede muligheder, tabte venskaber eller sværest af alt, når døden kommer på visit og vi mister pludseligt og uafvendeligt. Som alle andre følelser er sorg et udtryk for at være et levende menneske. At tro det er attråværdigt at undertrykke/fortrænge/skjule følelser, det være sig alle slags, er en af de største misforståelser. At være i kontakt med og udtrykke sine følelser er et af de største menneskelige adelsmærker. Og følelser er dem vi skal bruge for at vokse, gro og modnes. Hvem ønsker dybest set egentligt at fortsætte med at være et umodent væsen? Ikke ret mange, men prisen for at modnes er at have/finde modet til at udtrykke sine følelser. Vel at mærke uden at skade andre.
SPIL: * Alle spil er en eller anden form for magtkamp eller konkurrence. De forskellige typer spil siger noget om, om det er mentale, emotionelle, konkurrence eller andet. Drømmen vil da pege på et aspekt ved drømmerens måde at forholde sig til andre på i forskellige situationer. Måske er man for fokuseret på at vinde over eller bekæmpe andre. Det er her en god ting at huske følgende: At bekæmpe andre, kræver magt, at bekæmpe sig selv kræver styrke.
SPION: * At drømme om en spion siger noget om det forhold man har til den person man drømmer om, hvis det er en man kender i den ydre verden. Men er det i drømmen en, for drømmeren, ukendt person, er det et billede på en side hos drømmeren selv: at man måske vælger at sidde på sidelinien i livet og iagttage andre og deres liv og bedrifter. En hentydning til, at man ville have fordel af at finde ud af hvorfor man vælger at være passivt iagttagende frem for aktivt handlende og vælgende.
SPROG: * I drømmens indre mystiske verden kan vi opleve at der tales sprog vi enten ikke forstår eller taler flydende, selv om man ikke kender sproget i den ydre verden. Disse drømme er gerne henvisninger til at vi er ved at bevæge os ind i ukendt territorium i det ubevidste og at noget af det vil virke fremmed .: vi forstår ikke sproget, eller at vi bevæger os ind i områder vi engang kendte og kunne kommunikere med, men som vi er blevet fremmedgjorte overfor og derfor skal lære at kende igen.
SPÆDBARN: (se NYFØDT)
SPØGELSER: * Drømmer man om disse henvises til at man har sider i sig som er "døde", men som man ikke er færdig med og derfor vender de alligevel tilbage for at gøre opmærksom på sig selv. De forfølger os til vi har forholdt os til dem og bearbejdet dem.
STATUER: * Hvis man får dette symbol, en statue, i drømme, er det et billede på en eller flere sider i en som er "frosset", så man får faktisk adgang til en eller flere sider, som på et eller andet tidspunkt er stivnede i drømmeren. Vi kender alle udtrykket at stivne som en statue, som gerne er udtryk for at noget er sket eller sker, som vi ikke kan fatte er rigtigt. Det vil overvejende være af negativ karakter og involvere følelser som chok, forræderi, bagtalelse og deslige. Tiden er kommet, med drømmen, til at få blødt op for dette og få adgang til den bundne energi.
STING: Er der noget, du skal lappe sammen på?
SUFFLØR: (se DRAMA)
SVØMME: * At svømme i drømme er en henvisning til drømmerens forhold til sine følelser og sin seksualitet. Afhængig af om svømmeturen er en positiv, flydende og nydelsesfyldt erfaring eller om vandet er oprørt, forurenet, frosset til eller lignende, fortæller drømmen noget om, hvordan drømmerens følelsesmæssige tilstand er lige nu og måske i forhold til særlige personer eller situationer.
SÆLGER: (se UBUDEN GÆST)
SØLV: (se METALLER)
SØMAND: * Er en mand og derfor et aspekt af den maskuline side. Han arbejder i en havn, som jo er porten til havet, og på havet, og er derfor symbol på, når vi drømmer om en sømand, sider i os som beskæftiger sig med forberedelse til og direkte arbejde med det som havet symboliserer : Det ubevidste (se også ANIMUS).